Naturli' hædret med dyrevelfærdspris
I virkeligheden er Naturli' Foods de seneste 30 års frontløber, for siden 1988 har virksomheden udfordret vores madvaner og hjulpet danskerne til en mere dyrevenlig madkultur, konstaterer Dyrenes Beskyttelse i forbindelse med prisuddelingen.
Årets Frontløber uddeles hvert år til en kandidat, der går foran og yder en ekstraordinær indsats i kampen for bedre dyrevelfærd i fødevareproduktionen.
- Vi er så stolte af den her pris. Vi kommer til at fortælle det til alle, siger en glad Naturli'-direktør Henrik Lund ifølge Dyrenes Beskyttelse.
Organisationen peger på, at Naturli' ikke mener, at "kød" og "mælkeprodukter" behøver at komme fra dyr, og at "de ændrer lige så stilles danskernes indkøbskurve, produkt for produkt".